BestyrelsesinformationNyheder

Nyt om fremtiden i Søllerød Golfklub

Vi kan nu orientere medlemmerne om, at der er taget et vigtigt skridt i processen med en sikring af fremtiden for vores golfbane. På Arkitektur- og Byplanudvalgets møde, den 10. juni under punkt 10 på den åbne dagsorden har kommunalbestyrelsen vedtaget følgende indstilling:

 

Omlægning af Søllerød Golfbanes arealer – Bemyndigelse til dialog med Naturstyrelsen.

Læs detaljerne og se bilagene her

 

Med baggrund i den aktuelle status tegnes et billede af et projekt med bevaring og udvikling af de betydelige naturværdier omkring banen i et samspil med de rekreative brugerinteresser. Vi kan meget anbefale medlemmerne at nærlæse hele oplægget på ovenstående link. Det er et særdeles velskrevet og præcist dokument.

Fra bestyrelsens side har vi hidtil været tilbageholdende i vores kommunikation udadtil. Med kommunalbestyrelsens beslutning er drøftelserne nu kommet ud i det åbne. Vi må således forvente en større offentlig interesse, – ikke mindst i forbindelse med ændringerne i fredningen, ligesom processen formentlig vil tage nogen tid. Søllerød Golfklub ønsker i det kommende forløb at understrege den progressive værdiskabelse med målbar bæredygtighed og biodiversitet som centrale sigtepunkter.

Fra Søllerød Golfklub retter vi en varm tak til kommunalbestyrelsen og borgmester Ann Sofie Orth for dette initiativ.

På vegne af Bestyrelsen, /Formand, Søren Graversen