Har du lyst til højt humør og hyggeligt samvær?
Kom og vær med i Morgenfruerne
Vi spiller vores dejlige 18 hullers bane hver onsdag formiddag.
Sæsonen starter i April og slutter ultimo September og med en juleturnering i December.
For at være med skal du være aktivt medlem af Søllerød Golfklub. Der kræves ikke drømmegolf for at være med, du skal blot have et registreret handicap på 18-hulsbanen samt kunne følge med i et passende tempo.
Ugeturneringer
Der spilles i én række.
Vi spiller i 4-bolde fra tee 47.
Der er ingen præmier i forbindelse med ugeturnering, men ugens bedste placering modtager en præmie til førstkommende fællesspisning (månedsturnering).
Det er helt almindeligt, at man slutter på “hul 19” med hyggeligt samvær over en kop kaffe, ligesom mange også spiser lidt frokost.
Månedsturnering
En gang om måneden spiller vi hold turnering med gunstart, så vi kan være inde samtidig og deltage i en fælles frokost. Der er ved månedsturnering præmier – typisk til de 2 bedste hold samt klappepræmier.
I månedsturneringen vælges en sjov hold turneringsform der ikke er handicap regulerende.
Udebane turnering
Én gang i sæsonen spilles også en turnering på en bane på Sjælland.
Starttider
Vi tilstræber, at alle kommer til at spille med alle, så derfor er det Golfbox, der genererer startlisten med tiderne. Indimellem genereres startlisten efter handicap (indenfor en 4-bold).
Indberetning af scores
Vi indberetter selv scorekort elektronisk i Golfbox via link, som udsendes på mail forud for ugeturneringen. Der reguleres HCP for den almindelige ugeturnering.
Kontingentet for hele sæsonen er 450 kr.
Du skal være tilmeldt inden du spiller med i turneringerne. Du kan dog som ny få en prøvetur i en almindelig ugeturnering. Dette fås ved at kontakte én fra turneringsledelsen (se tabellen nedenfor)
Tøv ikke med at melde dig til – vi står parat til at hjælpe dig i gang. Tag gerne kontakt til én af os i turneringsledelsen, hvis du har spørgsmål.
Praktisk info
Tilmelding til turneringerne sker i GolfBox.
Der er afsat tid til Morgenfruerne i GolfBox
Tiderne er fra kl. 9:00.
Frist for tilmelding er lørdag kl 24 inden turneringen. (Du kan også nå at afmelde din tid inden denne deadline.)
Du melder dig til den første ledige tid på de tider der er afsat til Morgenfruerne.
Fyld op så der er 4 på hver tid.
Den tid du får i golfbox er IKKE den tid du skal spille, da der generes en separat startliste.
Din starttid får du tilsendt på mail mandag kl 12 inden turneringen. (Du skal ikke bekræfte din starttid – det gør kontoret).
Hvis vejret er dårligt, og man kan forvente mange afbud til en turnering, bedes du komme til turneringens start – ellers kan vi ikke garantere, at der er nogen at spille med.
På dagen for turneringen skal du udskrive dit scorekort (med tee 47) samt ”hakke dig af” på startlisten på pulten inden du går ud.
Ved månedsturnering ligger der også et fælles scorekort for hele holdet.
Afbud: Hvis du ønsker at melde fra efter deadline:
Ring eller SMS til turneringsleder og medspillere hurtigst muligt, idet du har et ansvar for at medspillere kan komme ud at spille.
Turneringsledelse 2024
Navn | Telefon | |
---|---|---|
Annette Gøtzsche-Larsen | ahg_l@hotmail.com | 40282888 |
Bente Steinø | bentessteinoe17@gmail.com | 40252296 |
Marianne Nielsen | mn.niema@gmail.com | 20603368 |
Lene Walthers Schmidt | lene.w.schmidt@gmail.com | 30609035 |