Nyheder

Hold dig opdateret på alle vores hold i Danmarksturneringen.

Damehold 

Dameholdet lagde lørdag morgen ud på hjemmebane mod Kokkedal. Foursomes var meget lige, og vi gik til frokost 2-2. I singlerne løb Søllerød hurtigt afsted og lagde sig godt fra start. Kokkedal kæmpede, hvad de kunne, men 3 ud af 4 singler blev afsluttet før 18. til Søllerøds fordel. Den sidste single skulle helt til 18., før den desværre gik til Kokkedal. Damerne viste stor holdstøtte og vandt 8-4.

Søndag slog vi ud i Søllerød mod Helsingør. Der var spænding fra start, men da foursomes nærmede sig bagni, begyndte Søllerød at løbe fra. Vi kunne afslutte matchene på 17. og 15. green og var dermed foran 4-0.
I singlerne lagde Natalie sig godt fra start og kunne sikre holdet minimum en deler, da hun var -6 efter 12 huller og vandt 8/6.
Med spænding på 16., 17. og 18. blev matchen afsluttet med en sejr på 10-2 til Søllerød.

4 af vores seje spillere skal repræsentere Danmark til EM (både junior- og damerækken) og vil holde sig i form inden sidste weekend i august, hvor der skal spilles. Hvis vi vinder mindst 1 point, er vi sikret en plads i oprykningsspillet i september. Vi vil kæmpe alt, hvad vi kan.

Herre 1

Eliteholdet fik en rigtig god start på sæsonen mod Roskilde. Vores tre pro’er, William Gøth-Rasmussen, Kristoffer Max og Jamie Tofte Nielsen, var alle sat sammen med amatørspillerne Carl Skade (U-landsholdsspiller), Oskar Falshøj (college-spiller i USA) og Max Bendixen (landsholdsspiller).

Holdet fik en forrygende start og bragte sig foran 6-0 efter formiddagens foursomes, hvilket er et særdeles sjældent resultat på udebane. Eftermiddagens singler viste sig at blive mere udfordrende, men med sejre til William Gøth-Rasmussen (4/3) og Max Bendixen (2/1) samt en delt match til Oskar Falshøj endte opgøret med en flot 11-7-sejr til Søllerød. Dermed bevarede holdet sin status som ubesejret og indtog førstepladsen i 1. division Øst.

Søndagens udekamp mod Asserbo skulle vise sig at blive en langt vanskeligere opgave. Vi måtte undvære Jamie Tofte Nielsen, som var rejst til Storbritannien for at spille kvalifikation til The Open.

Efter foursomes var vi bagud 5-1, selvom stillingen lige så godt kunne have været 3-3.

Eftermiddagens singler udviklede sig til et spændende drama. Maximilian leverede en imponerende debut og vandt 6/5. Carl Skade vendte sin match og vandt 2/1, og Kristoffer Max holede et slag fra ca. 46 meter for eagle og lukkede sin match 2/1.

Asserbo trak dog det længste strå og vandt 10-8. Trods nederlaget bevarer Søllerød en stærk position i toppen og har fortsat muligheder for oprykning.

Herre 2

Med to hjemmesejre i weekenden mod henholdsvis Københavns og Hørsholm topper 2. holdet 3. division efter 4 matcher, men med samme antal point som Nivå, som man delte med på udebane i første weekend. Der venter nu en vaskeægte oprykningsmatch på Søllerød lørdag d. 8. august når de igen møder Nivå, dog nu på eget græs.

Herre 3

Holdet var kommet flyvende fra start i første weekend med maksimumpoint, men måtte desværre se sig slået i weekenden på hjemmebanen begge dage mod henholdsvis Furesø og Hørsholm.

Mulighederne for oprykning er desværre ude af egne hænder, men man kan sikre sig endnu en sæson i 4. division i den sidste weekend, når 4.-pladsen fra Hillerød kommer på besøg om lørdagen.

Ungdom 1

Ungdom 1 har i weekenden spillet hjemme mod Hjortespring og ude mod Dragør. Med en solid præstation har holdet vundet begge matcher. Holdet fører puljen efter de første fire ud af seks matcher.

Ungdom 2

Ungdom 2 spillede hjemme mod Rungsted lørdag i en tæt kamp, der kom ned til sidste bold på sidste hul, men hvor Rungsted desværre trak det længste strå. Holdet rejste sig søndag i udekampen mod Storstrømmen og ligger nu på andenpladsen i puljen efter 4 runder.

Senior

Seniorholdet tabte til Royal. Desværre stillede vi op med en mand i undertal på grund af en misforståelse. 8-5 på udebane er til at leve med. Dem tager vi hjemme 😊

Veteran

Veteranholdet var på udebane begge dage i weekenden.

Lørdag gik turen til Bornholm, hvor hjemmeholdet viste sig at være særdeles stærkt. Søllerød måtte se sig slået med 12-1.

Søndag ventede en kamp i Hedeland på en bane, der passede langt bedre til Søllerøds spillestil. Her sikrede holdet sig en sejr på 10-3 og deler nu førstepladsen med Bornholm.

Holdet er samtidig sikret mod nedrykning, og med to sejre i næste weekend er der mulighed for oprykning til 1. division.

Superveteran

Superveteran 1. division spillede to kampe i weekenden mod Rungsted hjemme og København ude.

Rungsted er stukket lidt af, men vi fik et hæderligt nederlag på 8-5. Det var vigtigt at få et godt resultat mod København ude, efter at have vundet hjemme 9-4.

Det lykkedes at besejre dem på deres hjemmebane med 9-4, hvilket betyder, at vi er bedre indbyrdes og dermed står stærkt i forhold til at undgå nedrykning.