Nyheder

Vinterbane – hvorfor det og hvorfor nu?

Vinterbane er en blanding af par 3 banen og de 4 huller 10, 16, 17 og 18. Du starter på 1. hul på Par 3 banen.

Du kan se forløbet af banen på billedet herunder.

Umådelige mængder af vand og nu også frost, har gjort det nødvendigt, at tage den i brug lidt tidligere end gennemsnitligt.

Vi sørger for at scorekort m.m. er klar fredag morgen, så du igen efter en god uges lukning af banen, kan komme ud at nyde naturen, kammeratskabet og golfen.

Vi opfordrer til at du holder dig orienteret på hjemmesiden om Banestatus. Når der sker ændringer, så opdaterer vi den, så det altid er relevant information der fremgår.

Klubbens fleks-medlemmer kan fra fredag spille på vinterbanen uden betaling. Husk at bestille tid.
Tak til alle jer der husker at bekræfte jeres tider.

God fornøjelse.