Slåen er en af banens karakterplanter og findes i mange hegn og fritstående buske rundt om på banen. De blå bær er beske og nærmest uspiselige, når de anvendes lige fra buskene. Men har de fået nattefrost eller har man haft dem i fryseren et par døgn – ja, så er det et fornemt krydderi til fx snaps.
Pluk ca. 2 dl. bær og frys dem ned – og tilsæt dem til en flaske snaps (gerne en type uden så megen anden smag i forvejen). Lad den trække 2-3 uger og si bærrene fra og filtrer evt gennem et kaffefilter. Så de din slåen-snaps færdig. Simpelt!
Efter egen smag kan der tilsættes lidt sukker eller honning, hvis snapsen ønskes lidt sødere. Du kan også bruge slåen i vodka eller gin.
På nettet findes i øvrigt talrige opskrifter.