I alle årene har de friske Morgenfruer mødt op i al slags vejr hver onsdag, hvor matchkomiteen har sat blandede hold, så alle spiller med hinanden og dermed hjælper især nye medlemmer ind i klubben.

Dagen blev fejret fra morgenstunden i restauranten, hvor Kenny serverede kaffe og friske croissanter. Derefter var der gunstart, og Morgenfruerne myldrede, iført deres nye flotte orange kasketter, ud til deres respektive tee sted, hvorfra de skulle spille norsk stableford, det var meget morsomt.

Efter matchen var der fælles frokost i havestuen, som var pyntet op i Morgenfruernes flotte orange farve. Kenny serverede tre lækre anretninger; og der var sang og festlig stemning.

Præmierne var flotte og sponsoreret af bl.a. MENY, Nærum og SuperBrugen, Trørød; samt så mange klappepræmier at alle gik hjem med en præmie.

Et fantastisk festligt 50 års jubilæum, som Morgenfruerne var stolte over at kunne fejre, og der var én Morgenfrue, som havde været med i alle årene.