Kære medlemmer,

Det er en fornøjelse at meddele, at jeg netop har ansat Anne-Mette Bendix Majgaard som ny klubsekretær i Søllerød Golfklub. Hun kommer til at starte den 1. februar 2025, hvilket giver os god mulighed for en grundig overlevering inden Helle i løbet af marts går på pension, efter mange års tro tjeneste.

Anne-Mette kommer fra en lignende stilling i Københavns Golfklub, hvor hun har gjort et fantastisk stykke arbejde som klubsekretær i de seneste 4 år. I tillæg til den konkrete erfaring fra golfens verden, så medbringer hun en masse spændende perspektiver fra hotel- og restaurationsbranchen, så alt hvad der hedder kundeservice, sidder lige i skabet.

Jeg håber i alle vil tage varmt i mod Anne-Mette når i møder hende i klubben i det nye år.

De bedste hilsner, /Morten