Nyheder

🍂 Information om frost og banestatus i efterår/vinter månederne ❄️

Efteråret er over os – og med det følger kølige morgener og risiko for morgenfrost på banen. Når der er frost i græsset, skal banen midlertidigt lukkes for at beskytte spillefladerne. Det gælder både 18-huls banen og putting green.

👉 Hvorfor lukker vi banen ved frost?
Når græsset er frosset, er planterne meget sårbare. Trædes der på dem, kan cellerne ødelægges, hvilket giver skader, der først viser sig til foråret – og som tager lang tid at rette op på. Derfor er det vigtigt, at ingen går ud, før banen igen er frigivet.

🎯 Det betyder for dig som spiller:

  • Tidlige starttider kan blive slettet hvis der er frost.

  • Det vil være nødvendigt at booke en ny starttid hvis din starttid slettes eller banen er lukket for spil.

  • Hold altid øje med banestatus på klubbens hjemmeside,  eller på GLFR appen eller på informationsstanderen ved 1. tee, inden du går ud.

  • Der opdateres på de samme kanaler når banen frigives og åbnes op igen.

  • Par-3 banen og driving range holder åbent uanset vejrforhold, så du kan stadig få golfglæde på kolde dage.

Tak for jeres forståelse og hensyn – det hjælper os med at holde banen i topform hele året! 🌿

Med venlig hilsen
Greenkeeper-teamet i Søllerød Golfklub ⛳️