Fra bestyrelsesmødet den 29. april 2025
1. Opdatering fra banen
Mads Andersen delte en bred opdatering fra banen og teamet i greenkeepergården. Foråret er forløbet rigtig fint, f.eks. ses der fin vækst på de nye teesteder og de fleste greens har vist markant forbedring på kort tid til trods for den svampeinfektion (sneskimmel), der var forårsaget af den milde vinter. Teamet er nu fuldtallige og arbejder hårdt på vegne af medlemmerne, samt de gæster vi snart tager imod ifm. Ecco Touren. Se mere information om dette i et separat nyhedsbrev, der sendes senere i denne uge.
2. Klubbens økonomi
Driften for 1. kvartal er forløbet som ventet og følger det fastlagte budget. Eneste nævneværdige undtagelse til dette er det utilsigtede skift af PGA pro’er, hvilket i sagens natur har medført yderligere omkostninger ift. budgettet.
3. Adgang til 1. tee
Sæsonen 2025 er kommet godt i gang med en flot bane og godt vejr. For at så mange som muligt kan komme ud og spille og få en god oplevelse, vil vi som bestyrelse minde jer om klubbens etikette og ordensregler for at spille på 18 hullers banen.
Rigtig god golf runde til alle medlemmer og vores gæster her i Søllerød Golfklub.
På forhånd tak, /Bestyrelsen
- Påbegynd aldrig runden uden at tiden er booket og bekræftet
Husk at booke tid i GolfBox og bekræfte tiden senest 10 min. før du skal spille. Bemærk, du skal også booke og bekræfte dig i GolfBox, når du impulsivt vælger at spille en ledig tid - Du skal altid starte på hul 1
Det er IKKE tilladt at starte på hul 2, hul 13 eller andre huller medmindre det i turneringsbetingelser er angivet som en mulighed - Slå jer sammen i 4-bolde.
De dage der er pres på banen bedes i slå jer sammen i 4-bolde og/eller acceptere, at andre skriver sig på jeres bold. Dermed sikres det, at flere kan komme ud at spille og I får muligheden for at lære nogen nye skønne golfspillere at kende. - Overhold de tider der angivet på scorekortet ift. spilletidspunkt på de enkelte huller.
En runde tager højst 4 timer og 15 minutter – du må gerne være hurtigere. Er du kommet efter tidsplanen eller der er ledig plads foran, så vink de hurtigere spillende bag dig igennem - Hurtigere spil.
Spil gerne fra kortere teesteder, det giver hurtigere spil og en ny oplevelse af banen og spil ’ready’ golf - I weekender & helligdage har 1- og 2-bolde hverken krav på eller kan forvente, at blive inviteret til at overhale (blive lukket igennem) af en foran gående bold
- Du kan TIDLIGST starte med at spille fra hul 1 kl. 06.00.
Det er ikke muligt at booke tid i GolfBox før kl. 06.00, dette skal respekteres.
Greenkeeper teamet bruger morgenerne på at klargøre banerne, så de står snorlige. Og det behøver de arbejdsro for at kunne nå inden vi slår ud fra første tee.
- Etikette- og ordensregler:
- Læg turf på plads
- Riv i bunkers – hele riven skal ligge på tværs af spilleretning nede i bunkeren
- Ret nedslagsmærker op på greens, gerne to
- Undlad at køre buggies/trolleys på forgreens og mellem greenbunkers og greens
- Tag affald med hjem til klubhuset, hvor der står sorteringsspande til affald
- Luk hurtigere spillende bolde igennem
- Sikkerhed skal være i højsædet. Råb altid ’fore’, hvis der er risiko for at at din bold kan ramme andre.
- Respekter altid, at banepersonalet har fortrinsret.
4. Næste bestyrelsesmøde
Næste bestyrelsesmøde finder sted 27. maj 2025