Velkommen til foråret – solen skinner og sneen er væk!

Så hvornår åbner banen og driving range?! Svaret er, at vi desværre må være tålmodige lidt endnu. Tøvejret har for alvor sat ind, hvilket betyder, at vi nu har en ekstrem våd bane på overfladen, men fordi jorden stadig er dybfrossen, så har vandet meget svært ved at finde vej væk. En for tidlig åbning af banen kan give en masse langvarige skader på græsset, f.eks. rodskader, (gule) fodspor og ujævne overflader. Hvis vi åbner banen nu, så vil disse konsekvenser følge os langt ind i sæsonen. I stedet skal vi have solen til at varme og tørre det hele lidt mere op, så jordtemperaturen stiger og så væksten i græsset kan følge med det slid som både golfspillere og greenkeepere tilfører banen.

Kryds fingre for fint og varmt vejr i de kommende uger, og så skal vi nok opdatere jer løbende. Vi gør alt vi kan for at åbne i uge 13 eller 14.

Vinterbanen er åben ✅

Driving range er åben ✅

Bemærk, det er stadig for vådt til at sætte boldopsamleren i spil. Den kører simpelthen fast og boldene trykkes ned i jorden i stedet for op i kurvene. Så hjælp hinanden med at skabe lidt plads til at man lige kan samle en spand bolde selv en gang i mellem