Kære medlemmer,
Det er en stor fornøjelse at meddele, at Anders Roll bliver en del af teamet når han starter som Vicevært i Søllerød Golfklub den 1. marts 2026.
Anders er uddannet grafisk designer, har et stærkt æstetisk øje og hænderne rigtigt godt skruet på. Han har arbejdet i mange år med grafisk design og kommunikation. Der er gennem årene kommet flere opgaver med rådgivning, indretning og renovering. Han ser derfor jobbet som en mulighed for at bruge sine håndværksevner og ikke mindst komme tættere på golfspillet igen.
Anders har i sine yngre år spillet rigtigt meget golf i Kokkedal Golfklub, hvor han efterhånden var kommet ned i handicap 8. Privat bor han med hustruen Merete i et stråtækt bondehus i Gribskov. Han holder af at bruge fritiden på husrenovering, jagt og madlavning.
Jeg håber i alle vil tage godt imod Anders og byde ham varmt velkommen når han starter inden så længe.
De bedste hilsner, /Morten

