Træningshold/-tider

  1. Træning i sæsonen 
  2. Vintertræning 
  3. Individuel træning 
  4. Selvtræning
  5. Elitetræning

Som junior har I mulighed for at deltage i en ugentlig holdtræning. Træning er selvfølgelig fokuseret på at gøre jer til en bedre golfspiller, men er også et godt sted at møde andre golfere, som man kan spille med, når man ikke træner.

Træning i sæsonen 

Hvert år før sæsonstart vil der blive sendt en mail ud med tilmelding til sæsonens holdtræning. Det er vigtigt at svare på denne mail, hvis I ønsker at komme på et træningshold.

Når alle tilmeldinger er i hus, vil træner-teamet sammensætte holdene med hensyntagen til niveau og alder. Hvis I har specielle ønsker, er I velkommen til at sende dem med tilmeldingen, så vil vi prøve at imødekomme dem.

Når den endelige træningsplan for sæsonen er lavet vil I kunne den her:

Vintertræning 

Når vinteren nærmer sig, vil de juniorer der er aktive med træning og Søllerød Junior Tour modtage mail med mulighed for at melde jer til ugentlig vinter holdtræning. Vintertræning foregår indendørs, enten i klubben eller et andet sted. Også her er det derfor vigtigt at I vender (hurtigt) tilbage så trænerteamet kan danne de rette hold og sikre de nødvendige indendørs facilitetsreservationer for vinteren.

Individuel træning 

Hvis I ønsker ekstra træning, tilbyder Proshop et juniorklippekort på 5 eller 10 lektioner med rabat.

Man må gerne være flere personer om et klippekort, så man kan dele det med en kammerat.

Selvtræning

Inviter jeres golfkammerater ud på par-3 banen (den lille bane), indspilsområdet, driving rangen, putting green eller den store bane.

Spil noget golf og husk altid at have det sjovt!

Elitetræning

For vores elite juniorer tilbydes der ekstra træning flere gange om ugen, men det ved I nok alt om, når I når der til 😉