Velgørenhedsturnering til fordel for klubbens juniorer

Golf er ikke kun for solrige sommerdage. Det kan også spilles en novemberaften, når mørket er faldet på. Har du lyst til at lufte jernene, inviterer Søllerød Golfklub derfor til LYS GOLF fredag den 20. november 2026.

Turneringen afvikles i forlængelse af en tilsvarende turnering for juniorerne, så alle får lejlighed til at prøve golf i dette sjove format. Dermed er der også lagt op til en fantastisk sjov aften for flere generationer af familien.

For de voksne, så begynder aftenen med Jægergryde i restauranten kl. 17.30. Herefter spilles der LYS GOLF fra kl. 18.30 og et par timer frem. Der er arrangeret Børne Disko på putting green i mens de voksne spiller, så du behøver ikke at tænke i børnepasning. Juniorerne starter allerede kl. 16.00, så det passer med, at de voksne overtager par-3 banen når juniorerne skal ind for at spise.

Formatet er 2-mandshold, hvor den bedste score pr. hul tæller med i det samlede regnskab. Der spilles stableford, så alle kan være med.

Det koster 500 kr. pr. person at deltage, og arrangementet afholdes i samarbejde med el-installatør, HJ Jørgensen & Søn. Overskuddet går direkte til juniorerne i Søllerød Golfklub.

Kom og vær med til en helt særlig aften, der byder på en sjov holdmatch, fine præmier og hyggeligt samvær. Vi glæder os til at se jer…

HJ Jørgensen & Søn + Juniorudvalget + Søllerød Golfklub

 

TILMELD DIG TURNERINGEN HER