Eliten – afregning

Rejseafregning Søllerød Golfklub – turneringsdeltagelse

Spillere der er udtaget til eliten for herrer og damer, og som har potentiale til at spille turneringer på højt plan, som minimum under DGU`s turnerings program, får dækket op til deres angivne budget for året på baggrund af indleverede rejseafregninger. Hvis det individuelle budget er overskredet sidst på året, skal differencen tilbagebetales. Budget tildeles af eliteudvalget.

Følgende nedenstående omkostninger dækkes under det individuelle tildelte budget:

Turneringer på Sjælland

Turneringsfee: Efter regning

Kørsel ud over 50 km fra Søllerød GK dækkes fra 50 km. med:

  • 1 person i bilen 1,25 kr. pr. km
  • 2 personer i bilen 1,75 kr. pr. km
  • 3 eller flere i bilen 2,25 kr. pr. km

Fortæring (beløb mod regning, der skal altid tænkes på at spise til rimelige priser):
Ved turneringer der afvikles på 1 spilledag vil morgen- og aftensmad ikke være relevant.

Overnatning: (max. kr. 500 mod regning)

Klubben betaler ikke overnatning ved turneringer på Sjælland. Hvis det undtagelsesvis er
påkrævet, skal forhåndsgodkendelse indhentes hos Eliteudvalgsformanden.

Diverse:

  • Træningsbolde efter regning
  • Baneguide efter regning
  • Broafgift/færge efter regning
  • Tog/bus efter regning

Turneringer udenfor Sjælland:

Ved turneringer udenfor Sjælland (såvel som turneringer på Sjælland) forventes det, at man arrangerer samkørsel med øvrige turneringsdeltagere fra klubben. Det forventes endvidere at man viser ansvar overfor klubbens penge, og tilstræber at minimere omkostningerne hvor det kan lade sig gøre.

Udenlandske turneringer:

Der dækkes tilskud til deltagelse i en udenlandsk elite turnering, i det omfang det kan dækkes af det tildelte turneringstilskud.

Indsendelse af bilag:

Afregnings bilag skal indsendes via e-mail til Sekretariatet hurtigst muligt efter turneringen.
Det skal enten være som PDF, JPG eller PNG format, og i maksimal opløsning.
Bilagene skal være sammentalt.
Der skal angives Mobilnummer eller Kontonummer til overførsel af beløbet.